Foreningen Skælskør Morgenbadere.

Winnie inviterede til morgenkaffe d. 6 april i anledning af sin runde fødselsdag. Efter et dejligt morgenbord med alt hvad dertil hører, havde vi Stiftende Generalforsamling. På Peters initiativ og flot oplæg til vedtægter startede så vores forening “Skælskør Morgenbadere”. I god og fornøjelig orden blev der hurtigt valgt en bestyrelse og vedtægterne godkendt.

Tak til Winnie og Peter for et herligt traktement og et godt initiativ.

Udgivet i dagbog | Skriv en kommentar

Ladywalk!

Hej Piger!
Selvom sneen ligger her endnu, så er det snart tid til at overveje, om vi skal på Ladywalk i år.
Læs nedenstående. Så må vi lige beslutte, om vi igen skal have en herlig aften i hinandens selskab på turen ved Noret. Jeg vil godt tage imod tilmeldinger.

kh
Marianne

Til Ladywalk holdledere, interesserede og andet godtfolk!

Nu er tiden inde til at tænke på Ladywalk 2013, hvor der allerede er åbent for tilmelding på www.ladywalk.dk.

Seneste frist for tilmelding er den 29. april 2013, hvis deltagerprisen skal være 110 kr.,
ellers øges den til 140 kr. hvis tilmeldingen foregår på selve dagen, hvilket er – mandag den 27. maj 2013.

Nyhedsbrev 1:

Læs det første af i alt tre nyhedsbreve, samt de vedhæftede bilag,
så har I allerede en god fornemmelse for Ladywalk 2013, der også i år afvikles i Skælskør.

HJÆLP mig med, at distribuere det gode budskab om Ladywalk 2013, til jeres netværk.

1. Skulle der være nye Ladywalkere, der vil have tilsendt Nyhedsbrev 2 og 3, så lad mig få de aktuelle E-mailadresser.

2. Skulle der være nogen af jer, der vil slettes i E-mail kartoteket, som lad mig det vide.

_______________________________________________________________________________________________________

Med venlig hilsen og på genmail

FIRMAIDRÆTTEN i Slagelse Kommune

Kurt Petersen
Markedsføringsansvarlig

Privat: 58 52 75 35
Mobil: 40 45 78 59

FIRMAIDRÆT | når der går sport i jobbet

Udgivet i dagbog | Skriv en kommentar

Kære Morgenbadere!

Kære Ulla!
STORT TIL LYKKE med din fødselsdag, og tak for et herligt morgenbord og hygge d. 16. marts. Knus Marianne

Udgivet i dagbog | Skriv en kommentar

Den første sommerdag.

Så kom den endelig! Varmen, så vi kunne mærke det. Mandag d. 21 maj 2012.

Vandet og luften var 12 grader. Solen skinnede og varslede en dejlig dag.

Vi var 16 piger i gruppen “Morgenbaderne.dk. Kobæk strand”, der skulle på Ladywalk. Vi startede med en forfriskning på Baunevej. Kl 18.30 gik starten på traveturen efter opvarmning og sang. Det var en smuk aften og ca. 3500 piger gik enten 7 elller 12 km.

Vi havde en god tur og fik mere el. mindre ømme tæer. Men vi pudsede vores glorier i fryd over at have motioneret så flittigt. – Og sandelig om vores hold ikke også fik en fin glaspokal.

Mon ikke, vi skal på turen igen til næste år!

Udgivet i dagbog | Skriv en kommentar

Skælskør Posten

Artikel i Skælskør Posten

Udgivet i dagbog | Skriv en kommentar

Godt Nytår!

Håber I alle er kommet godt ind det nye år!

Jeg er så småt ved at afslutte årets temperaturmålinger. Den sidste måling inden isen kom, viste en vandtemperatur på -2 grader. I skal nok få en kopi. Jeg lægger den måske her på hjemmesiden. I kan også få en fil tilsendt.

Kærlig vinterhilsen

Marianne

Udgivet i dagbog | Skriv en kommentar

Slush Ice!

Den 21. dec. lå der et tykt lag blød grødis langs stranden. Det var umuligt at komme ud i vandet, så istedet lagde vi os ned i den bløde is. Det er en helt speciel oplevelse at mærke isen pakke sig omkring en  – næsten lige som en dyne. Man er jo i læ for vinden.

I højt humør rejste vi os igen . Det var næsten ligeså godt som at bade. Siden har isen lagt sig tykt og massivt. Vi er dog ikke blevet landfast med Fyn endnu. Man kan se den blå stribe af vand langt ude. Så badningen er indtil videre ikke mulig fra stranden. – men der er så smukt at gå derude.

Kærlig hilsen og på gensyn til Jer alle. Marianne

Udgivet i dagbog | Skriv en kommentar

Morgenkaffe hos Nina og Niels.

Lørdag d. 6. november var det både blæst og regn. – Men hvad gjorde det! – Vi var allesammen inviteret hen til Nina og Niels efter turen i bølgerne til det dejligste morgenbord og hygge. Det var et par herlige timer med bl. andet Niels’s hjemmebagte brød. Tak for en god morgen og et dejligt initiativ.

Udgivet i dagbog | 1 kommentar

Fødselsdag.

Lørdag d. 28 august blev jeg mødt af en hel flok glade morgenbadere. De havde lavet en meget smuk flagallè fra parkeringspladsen og helt ud til enden af badebroen. Det så så flot ud.

Efter svømmeturen i det 15 grader varme vand fulgte vi traditonen og fik en lille bitter. Fødselsdagssangen fik jeg også serveret. Det var så dejligt. Tusind tak for en herlig start på min fødselsdag.

Udgivet i dagbog | Skriv en kommentar

En helt almindelig dag og dog …

I dag var der den smukkeste himmel med sorte tordenskyer ud over Storebælt mod Fyn. Desværre havde jeg ikke kameraet med. – Vandet var fra stærkt tyrkis til blåt over i det blåsorte.
Tove havde termometret med, og vandet viste sig at være 22 grader. Luften havde ca. samme temperatur. Vi var ikke i vandet så længe, da tordenskyerne kom nærmere – og vi skal jo være fornuftige!

Udgivet i dagbog | Skriv en kommentar